0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Just
Foto: Lars Just

På Søndre Skole i Køge går de tilsyneladende meget op i at bevæge sig i undervisningen. Måske havde Køge Kommune kunnet kalde sig 'Skoleidrætskommune 2022', hvis den havde været blandt de 38 kommuner, der deltog i kortlægningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Høje-Taastrup i top, Aarhus i bund: Særlige koordinatorer hjælper kommune med idræt i skolen

I Høje-Taastrup jubler de, mens en af kommunerne i den tunge ende af rangeringen finder undersøgelsen for usikker til at kunne bruges til det helt store. Så længe den kan »holde gryden i kog«, lyder det fra Dansk Skoleidræt.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nogle gange er der brug for en venlig påmindelse om tingenes tilstand, før den kan ændres.

Det har i høj grad været Dansk Skoleidræts tanke bag kortlægningen af, hvilke kommuner der gør en ekstra indsats for at fremme idræt og bevægelse i skolen.

»Vi har ingen intentioner om at hænge nogle kommuner til tørre, men idræt og bevægelse er en vigtig dagsorden, som der fortsat skal være fokus på, selv om lovkravet om 45 minutters bevægelse ser ud til at blive droppet. Den her kortlægning skal være med til at holde gryden i kog,« siger Finn Kristensen, der er formand i Dansk Skoleidræt.

38 kommuner gik i januar med til at svare på en række spørgsmål inden for otte kategorier, blandt andet om bevægelsesstrategi, motoriske indsatser for skoleeleverne, antal idrætslærere i kommunen og så videre.

De svar har Dansk Skoleidræt brugt til at rangere kommunerne i tre kategorier. Otte skiller sig positivt ud og er hver især blevet tildelt titlen ’Skoleidrætskommune 2022’, 22 ligger i et stort felt i midten, mens otte kommuner halter efter.

»Helt overordnet ser vi nogle kommuner, som langt henad vejen har viljen til at sætte idræt og bevægelse i skolerne på dagsordenen,« siger Finn Kristensen.

Idrætskoordinatorer og gode haller

Men der er nogle, der er bedre end andre.

For eksempel har Høje-Taastrup Kommune en fin mørkegrøn farve på idræts- og bevægelseslandkortet, hvilket indikerer, at kommunen skiller sig positivt ud og kan bryste sig af at være ’Skoleidrætskommune 2022’.

En titel, der kommer efter en periode, hvor kommunen ifølge Kurt Scheelsbeck (K), formand for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune, har haft særlig fokus på området, blandt andet på grund af folkeskolereformen og det medfølgende krav om minimum 45 minutters bevægelse og idræt i skolen hver dag.

Derudover har Høje-Taastrup Kommune uddannet flere lærere til idrætskoordinatorer.

»Det betyder, at de et par timer om ugen arbejder med at lave forskellige løsninger på området og også har kontakt til de lokale idrætsforeninger, så børnene kan få tilbudt såkaldte ’bevægelsespakker’, der er tilpasset læringsmålene i skolen,« fortæller Kurt Scheelsbeck.

»Det kan være for eksempel være fire gange træning i volleyball, et forløb med badminton eller lignende. På den måde forsøger man at motivere børnene, og bringe idrætten videre, så de – ud over at bevæge sig i skolen – også bliver bidt af en eller anden form for idræt.«

Derudover har skolerne i Høje-Taastrup Komme gode halfaciliteter, mener Kurt Scheelsbeck, og de har i modsætning til en række andre kommuner holdt fast i svømmeundervisningen, hvorfor der har været gode muligheder for at bevæge skolebørnene.

Godt, men usikkert fokus

Aarhus Kommune må nøjes med mat grøn, nærmest gennemsigtig farve på idrætskortet, hvilket betyder, at kommunen er blandt de otte i bunden af rangeringen og dermed ikke rigtig kommer tæt på at kunne kalde sig ’Skoleidrætskommune 2022’.

Det tager May-Britt Kullberg, der er kontorchef i Sundhed, Børn og Unge, forholdsvis roligt.

»Jeg kan kun hilse det velkommen, at man forsøger at blive klogere på, hvordan kommunerne arbejder med idræt og bevægelse, men jeg synes, at undersøgelsen er for usikker til, at den for alvor kan anvendes til at rangere kommunernes bevægelsesindsats på skolerne,« siger hun.

May-Britt Kullberg hæfter sig blandt andet ved, at der kun er 38 ud af 98 kommuner med i undersøgelsen, og at Aarhus Kommune har været nødt til besvare nogle af spørgsmålene med et ’ved ikke’, da svarene ligger hos de enkelte skoler og ikke centralt i kommunen.

Kontorchefen mener ikke, at undersøgelsen giver et retvisende svar på, i hvor høj grad arbejdet med at få mere bevægelse i skolen prioriteres.

»Aarhus Kommune er med i ’Bevæg dig for livet’, og vi har allerede fokus på at få mere bevægelse ind i skolen, og det vil vi blive med at have, da det er et vigtigt område. Derfor synes jeg også, det er en god idé at sætte fokus på, hvordan kommunerne arbejder med bevægelse i skolen med denne her undersøgelse,« siger May-Britt Kullberg.

Vil undersøgelsen få Aarhus Kommune til at ændre på tilgangen til arbejdet med at få mere bevægelse ind i skoledagen?

»Nej, det er undersøgelsen for usikker til. Den siger for eksempel ikke noget om, hvor meget børnene bevæger sig. Men vi er klar til at deltage i undersøgelsen igen til næste år, hvor vi håber på, at der kommer flere kommuner med.«

Åbning til dialog

I Dansk Skoleidræt håber formand Finn Kristensen også, at der kommer flere kommuner med i næste års undersøgelse.

Lige nu er håbet, at kortlægningen kan få kommunerne til at lægge kortene på bordet og tage en åben snak om, hvorvidt kommunerne er gode nok til at få mere bevægelse ind i skolen.

»Vi håber, at der kan komme to former for dialog ud af det her. For det første håber vi, at det kan føre til en diskussion i de enkelte kommuner af, om der er forbedringsmuligheder,« siger Finn Kristensen.

»For det andet, så håber vi, at det skal være med til at starte en dialog mellem Dansk Skoleidræt og kommunerne, da vi med vores ekspertise også kan hjælpe med input til forbedringer.«

I Høje-Taastrup glæder Kurt Scheelsbeck sig over, at kommunens bevægelsesindsats bliver anerkendt med kortlægningen fra Dansk Skoleidræt.

»Det er rigtig vigtigt i forhold til vores idrætskoordinatorer på skolerne og idrætslærere, at de får et velfortjent skulderklap og kan se, at indsatsen rykker ved noget. Og så kan vi jo også bruge det på det politiske niveau til at motivere os til at holde fast i at investere i de her ting,« siger lokalpolitikeren.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed – det gælder alle kommuner – at der er et fast beløb, man kan bruge på området, og inden for det skal vi jo prioritere.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: