0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jeanette Linder
Foto: Jeanette Linder

Kell Sønnichsen, Dansk Orienterings-Forbund, Marie-Louise Haurum, familiecoach i Aarhus Kommune, og Peter Pedersen, sagsbehandler i Aalborg Kommune

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Networking, inspiration og små åbenbaringer: Det fik deltagerne ud af Idrætsmødets første dag

Konferencens første dag går på hæld, og Idrætsmonitor har fanget tre af deltagerne for at høre, hvad de tager med herfra.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kell Sønnichsen, medlem af skovudvalget for Dansk Orienterings-Forbund

Hvad er dit formål med at være på Idrætmødet?

»Jeg har holdt et lille oplæg om mine erfaringer med at få adgang til skovene – især med udgangspunkt i mine erfaringer fra Orienteringsklubben Pan i Aarhus, som jeg også repræsenterer. Derfor har jeg talt om de besværligheder og udfordringer, man typisk har med at komme ud i skovene. Derudover har jeg også været ude og høre en masse andre interessante oplæg.«

Hvad tager du især med fra dagen?

»Jeg er faktisk glædeligt overrasket over, hvor meget de store aktører egentlig tænker på udendørsidrætten. Jeg er glad for, at der er kommet mere fokus på outdoor både hos DIF, Friluftsrådet og kommunerne. Der er efterhånden mange kommuner, der har outdoor-strategier, selvom de så kan være uenige om, hvad outdoor egentlig dækker over. I det hele taget er det kommet meget mere på dagsordenen – også den politiske. Så jeg håber, det bliver nemmere for os fremover.

Har du hørt andre oplæg?

»Jeg har også hørt om frivillighedens krise med fremtidsforsker Bugge Holm Hansen. Han sagde egentlig ikke så meget, jeg ikke havde hørt før. De tendenser, han talte om, har jeg også hørt, før coronakrisen ramte – for eksempel at man som frivillig gerne vil have noget ud af det selv, og at vi ser mere projektorienteret frivillighed. Så jeg mangler stadig at høre, hvordan løser vi problemet som forening.«

Marie-Louise Haurum, familiecoach i Aarhus Kommune og en del af forskningsprojektet Assist

Hvad er dit formål med at være på Idrætsmødet?

»I det forskningsprojekt, jeg er med i, fungerer jeg som coach for familier i boligsociale områder med mange fysisk inaktive børn. Så jeg er her for at orientere mig lidt i, hvilke andre indsatser vi har i Danmark i arbejdet med fysisk inaktive børn, men også for at networke og udbrede vores eget initiativ.«

Hvad tager du især med fra dagen?

»Jeg var til et fint oplæg i formiddags omkring projektet ’Active Healthy Kids’. Det var et godt og konkret oplæg, som netop perspektiverede til det, jeg selv arbejder med i forhold til målgruppen 10-15-årige børn og fysisk inaktivitet. De havde en meget kvantitativ tilgang, hvorimod vores indsats er meget samtalebaseret og kvalitativt funderet. Så der var også noget at hente for os i deres projekt.«

Er det første gang, du er med på konferencen?

»Ja, og jeg synes, det er rigtig spændende. Det er virkelig fedt, at så mange anerkendte og dygtige aktører bliver samlet her. Jeg går også og snuser til de andre spor, selvom de ikke lige er oplagte i forhold til mine arbejdsopgaver, for der er stadig meget, jeg kan lære.«

Peter Pedersen, myndighedssagsbehandler i adgangsområdet i Aalborg Kommune

Hvad er dit formål med at være på Idrætsmødet?

»Jeg arbejder til daglig med at give adgang til naturen og med betingelser for udendørsidrætten. Derfor har jeg holdt oplæg om adgangsreglerne.«

»Jeg har ikke være med på Idrætsmødet før, men jeg synes, det er oplagt at være med. Jeg arbejder netop inden for området og ved noget om adgangen til naturen, og hvordan vi agerer i forhold til naturbeskyttelse, fredninger og andre indbyggede skismaer på området.«

Hvad tager du især med dig fra dagen?

»Det har været sjovt at høre problemstillingerne fra forskellige sider. Fra mig som myndighed, hvordan brugerne oplever det, og hvordan organisationerne på området vil arbejde med problemstillingerne.«

»I morgen kommer jeg til at deltage i det samme spor, for jeg har også en rolle i forhold til at etablere og facilitere rekreative ruter i det hele taget. Der kommer blandt andet et oplæg om Hærvejen, som jeg er med i.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: