Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet Internationale Håndboldforbund (IHF) tester ved kvindernes U18-VM i Nordmakedonien en harpiksfri bold.
Den får indtil videre en blandet modtagelse, og det kvindelige landsholds træner, Jesper Jensen, er ikke fan.
Det slår han fast over for TV 2.
Han mener, at de tekniske muligheder for blandt andre fløjspillere falder med den nye type bold.
»Harpiks er efter min mening en del af udviklingen, og det sjove ved håndbold er, at man kan udvikle sig. Så for interessenten tror jeg, at vi vil se et tilbageslag på 10-15 år i forhold til, hvordan man spiller håndbold, og det tror jeg ikke, man kan være interesseret i,« siger Jesper Jensen.
Det danske U18-landsholds træner, Flemming Dam Larsen, er løbende blevet mere positiv over for den harpiksfri bold.
»Det er egentlig ikke et tema for de andre hold, når vi taler med dem. Jeg synes også, at IHF har grebet det fint an og har sørget for, at boldene ikke er pumpet for hårdt. Jeg ser måske næsten færre tekniske fejl, end hvis det var en harpiksbold,« siger han til TV 2.
Forsøget er lavet for at give håndbolden en chance, steder hvor harpiks ikke er tilladt, eller hvor rengøringsomkostningerne er for store.
IHF slår over for TV 2 fast, at konceptet endnu kun er på forsøgsstadiet, og man vil ikke se bolden i en seniorturnering før om flere år.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar