Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI den kommende efterårssæson kan håndboldklubben Faaborg ØH se frem til, at klubbens hold har træningstider i fem forskellige haller. Det er én af konsekvenserne af, at Forum Faaborg har valgt, at der skal opføres deres ’hal 2’. Det skriver Fyens Stiftstidende.
»Vi er meget kede af det og rigtig ærgerlige over det her. Det bliver noget rod, og vi er også spændt på, om vores spillerne kan se sig selv i at skulle træne så mange forskellige steder. Men vi har ikke kunnet gøre det på andre måder. Det sker ikke i protest det her, vi gør det af ren nød,« siger Jens Blom, formand for Faaborg ØH, til avisen.
Valget om at opføre padelbaner i hallen har igennem flere måneder været kilde til harme i Faaborgs foreningsliv. Dansk Håndbold Forbund har været medunderskriver på et brev, som udtrykker bekymring over beslutningen, ligesom flere foreninger har udtrykt mistillid til bestyrelsen på baggrund af beslutningen.
For nylig er selve opførslen af banerne påbegyndt, og også det skuffer lokalt, da blandt andet Faaborg ØH mener at være blevet lovet en orientering, hvis der skete noget nyt.
I Forum Faaborg har bestyrelsen valgt at indkalde til et stormøde for at tage en dialog om den seneste tids debat. Ifølge bestyrelsesformand Mads Holdgaard sker det i løbet af august.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar