I samfundets varetægt
Politiken har afdækket en stribe stærkt kritisable forhold på den sikrede institution Bakkegården i Nykøbing Sjælland.
Vikarer har indsmuglet stoffer, hash og mobiltelefoner til unge anbragte. Flere af vikarerne var ekskriminelle og havde alvorlige anmærkninger på deres straffeattester.
Flere medarbejdere og anbragte er blevet overfaldet de seneste år. Arbejdstilsynet er kommet med hele 15 påbud om alvorlige sikkerhedsbrist de seneste tre år. Knive har ligget fremme. Alarmtelefoner fungerer ikke, som de skal.
Politiken undersøger, hvordan det kan gå så galt, når samfundet har unge mennesker i sin varetægt.
Både Bakkegårdens daværende forstander og regionens socialdirektør er stoppet efter afsløringerne.